SØGER I >
et dedikeret team til at udvikle jeres brand? En stilsikker grafisk designer til at give
jeres virksomhed og produkter sjæl og form? Og en ordglad tekstforfatter til at oversætte jeres
vision og budskaber til oplevelser?
DET KAN VI >
Konceptudvikling, grafisk design/identitet, vedligeholdelse og videreudvikling af
eksisterende koncepter eller enkeltstående ad hoc-opgaver - at sikre den røde tråd igennem al kommunikation
på tværs af medier er vores speciale og en omhu for detaljen vores adelsmærke. En bred
erfaring fra lange ansættelser på større københavnske reklamebureauer, suppleret med snart 10 års
selvstændighed, har sikret os forståelse for problemstillinger hos både store og små kunder og et
sikkert fundament for at løse mange forskellige design- og kommunikationsopgaver.
DET FÅR I >
En inspirerende og kreativ legeplads med seriøse rammer. En hybrid mellem et traditionelt
reklamebureau og et designbureau. Et team med stor erfaring inden for markedsføring af kultur,
kunst og design, det gode liv, med meget mere. I får den direkte kontakt med de udførende kræfter
og al den kreativt strategiske sparring, I har brug for. Efter behov kan vi trække på vores netværk
af strateger, projektledere, webprogrammører og andre kloge hoveder.
DET TROR VI PÅ >
Vi tror på imageskabende grafisk design som konkurrenceparameter. Ikke blot
som en pæn ramme eller baggrund, men som det, der gør gode idéer synlige, skaber identitet og øger
værdien af et brand eller produkt. Vi tror også på et tæt og langvarigt samarbejde med vores kunder.
For os er kemi, humor og en fælles holdning til kvalitet og begavet kommunikation den direkte vej
til forbrugernes hjerter. Jeres opgaver bliver taget alvorligt uanset størrelse, og vi sætter en ære i at
aflevere en gennemarbejdet løsning på jeres udfordringer i markedet. Naturligvis til en pris, der
matcher vores enkle set-up i et hyggeligt kontorfællesskab smukt placeret mellem Helligåndskirken
og Gråbrødretorv i hjertet af København.
EXHIBIT A >
Bevæg dig lidt rundt på sitet og se udvalgte eksempler. Tøv ikke med at klikke på
kontakt for at aftale et møde. Som altid er der mere end hvad meets-the-eye, flere historier at fortælle - og det afgørende spørgsmål om kemi, som kun kan besvares ved et møde face-to-face.